0
0,00 DKK
VIS KURV
0

Tilbage til shoppen


Ofte stillede spørgsmål om gellak/gel polish

Vi har samlet de mest stillede spørgsmål når gellakken driller. Har du stadig ikke fået svar på dit spørgsmål efter du har læst dem igennem, er du selvfølgelig altid velkommen til at ringe til os på 26394884

Hvorfor hærder min gellak ikke?

Selv når gellak er hærdet kan den føles våd eller klistret. Det skyldes til øverste fedtlag – også kaldet ”sticky layer” som først skal tørres af med cleaner, når du er helt færdig med at lægge din gellak. Så selvom din gellak er hærdet vil den altså stadig føles klistret.

Hvorfor ryger det hele af, når jeg tørrer af med cleaner?

Ja, så har du lagt for tykke lag. Gellak hærdes af UV eller LED lys, og hvis gellakken er blevet lagt i et for tykt lag, så kan lyset ikke nå helt ned til det nederste. Det øverste vil hærde, men det nederste vil stadig være flydende og derfor ikke binde til neglen. Derfor kan man efterfølgende tørre det hele af med cleaner.

Hvorfor bobler min gellak?

Når gellakken bobler op har du højest sandsynligt lagt et for tykt lag.

Hvorfor glider gellakken ind på midten/væk fra spidsen?

Når gellakken begynder at glide rund på neglen kan det være fordi base coaten er lagt for tykt. 

Hvorfor falder min gellak af i hele flager?

I 99% af tilfældene er det på grund af manglende forberedelse af neglen. Den sidste procent kan være hvis du får medicin eller er i behandling med kemo.

Hvor falder min gellak af i små stykker ved spidsen af neglen?

Det kan være hvis du ikke har fået forseglet spidsen ordentligt. Husk at forsegle spidsen med bonder, farve og topcoat.

Jeg er vant til gellak fra andre mærker, men kan ikke få jeres til at fungere?

Der kan være stor forskel på de forskellige mærker, og mange kan slet ikke sammenlignes fordi der kan være stor forskel på hvilken forberedelse man skal gøre af neglen, konsistensen af lakken og nogle gange selv hærdetiden. Så vores produkter virker fuldstændig som de skal – måske bare anderledes end du er vant til.

Kan man lægge gellak oven på negletipper?

Ja og nej. Du kan sagtens lægge en klar gellak ovenpå de små franske minitipper, men er tipperne lange skal der også en forstærkning til i form af akryl eller gele. Ellers vil du lynhurtigt kunne knække tippen af på en måde så du skader din naturnegl.

Kan jeg lægge gellak ovenpå gele- eller akrylnegle?

Ja, det kan du sagtens. Byg neglen op, fil den til, rens af og læg gellak på - og du behøver ikke bruge base coat.

Jeg har fået gellak på mit tøj, hvad gør jeg?

Det første du gør, når du spilder gellak på tøjet, er at holde det væk fra UV eller LED lyset, så det ikke hærder på dit tøj. Herefter renser du det af med cleaner, og vasker tøjet med det samme. Det er ingen garanti for at det virker, men det er det bedste du kan gøre.

Tilbage til shoppen



 

Tilmeld vores nyhedsbrevModtag seneste nyt om alt fra tilbud og udsalg til konkurrencer, nye produkter og meget meget mere.