0
0,00 DKK
VIS KURV
0

Filebits og tilbehør til filemaskiner

Filebits til filemaskiner

Det er ikke altid nemt at finde rundt i junglen af filebits til negle. Derfor kan du herunder læse om de seks mest brugte filebits. Alle bits findes i forskellige grovheder og inde under hvert produkt kan du se hvad du kan bruge den specifikke bit til og mangler du oplysninger er du altid velkommen til at kontakte os.

Hvilken type filebit er til hvad?

1. Carbid bit: Carbid bits har udskæringer der forhindrer varmeudvikling på neglen. De fungerer lidt ligesom en kartoffelskræller: Den skærer lag af men efterlader overfladen glat. Bruges til akryl, gele, flexigel (polyflexi) og stærk gellak (Luxury)
2. Keramisk bit: Keramiske bitgs er udformet som carbid bits og virker på samme måde. Keramiske bits vejer 25% mindre end carbid og er derfor mere skånsomme ved både neglen og din filemaskine. Bruges til gele, flexigel (polyflexi) og stærk gellak (Luxury)
3. Buffer/Silikone bit: Buffer bits er meget bløde og er derfor mere skånsomme ved både negl og huden. Bruges til forberedelse af neglen og ved almindelig manicure
4. Diamant bit: Navnet kommer af det tynde lag diamant støv der er på overfladen. De bruges til at fjerne produkt fra neglen eller døde hudceller og neglebånd fra overfladen af neglen
5. Sandpapirsholdere: Begge holdere er til sandpapirsrondeller som kan købes i forskellige grovheder og i enten cylinder eller afrundet form. Bruges til forberedelse af neglen eller til at file produkt af neglen med
6. Polérbit: Disse kan findes i flere forskellige naturmaterialer og er for at give masser af shine til neglen. Kan sagtens bruges sammen med buffercreme eller negleolie.

Hvilken grovhed skal jeg vælge?

Det farvede bånd omkring bitten fortæller om grovheden: Gul er fin, rød er fin/medium, blå er medium, grøn er medium/grov. Hvor grov bitten skal være er afhængig af hudtypen: Hvis huden er meget sensitiv og tynd bør man bruge finere bits, mens en grovere hud skal have en grovere bit. Dette er i tilfælde hvor man skal fjerne tør hud og neglebånd. Et andet generelt råd er, at jo mindre bitten er jo hurtigere skal den dreje rundt. De helt store bits på 4 mm eller større behøver ikke mere end 5.000 rpm (omdrejninger i minuttet) mens de helt små på 2-4 mm gerne må komme op på 30.000 rpm. Og husk at du ikke må presse bitten ned når du filer. Den skal bare glider hen over overfladen.
 
   

Tilmeld vores nyhedsbrevModtag seneste nyt om alt fra tilbud og udsalg til konkurrencer, nye produkter og meget meget mere.