0
0,00 DKK
VIS KURV
0

Vejledning til Inebrya farvning

Husk at du kan købe eller downloade en vejledning her: Vejledning til hårfarvning

Vær klar inden farvningen:

Farveskål
Farvepensel
- evt. hårfarvningsflaske
Handsker
Gerne en vægt
Farve
Oxyderende Emulsion

Shampoo og hårmaske til efterbehandling

 

Vejledning

Bland 50 ml. Inebrya hårfarvecreme med 75 ml. af den valgte styrke af oxyderende creme (blandingsforhold 1 : 1,5) i en plasticskål til en ensartet creme.
Serien Superlightener skal blandes 1 : 2 med Inebrya oxyderende creme, 40 Vol. (12%)
Behandlingstiden afhænger af hvilke dele af håret du farver, om det er første eller anden gang og hvor mange toner farven skal ændres.
Få en udførlig vejledning med i kurven eller download den her

Påføring af farven

Start med at dele håret op, fra pande til nakke, smør lidt farve i linjen af hovedbunden, så inddelingen bliver der.
Herefter laver du en deling fra øre til øre, og smører farve i linjen af hårbunden, så den også bliver der.
Så har du inddelinger med hår.
Start med at farve bunden: brug penslen til at lave små linjer vandret i inddelingen og påfør farven. Gør dette over hele bunden.
Sørg for at du stadig har dine fire inddelinger, da det er lettere at se, hvor langt du er kommet.
Nu skal der farve i resten af håret. Start forfra, men denne gang påfør farven ud til spidserne. Nu er håret gennemfarvet.

Det er vigtigt at du holder øje med håret løbende!
Skyld farven grundigt ud, og brug en farveshampoo og kur efterfølgende.


Hvis du afbleger håret må du ikke gøre det flere gange på samme dag!

Oxyderende Emulsion

Vol 7 2,1%: Som en skyllefarve. Bruges hvis du gerne vil skåne håret mest muligt. Skal kun bruges, hvis du skal farve håret i samme tone eller mørkere. 
Vol 10 3 % Lysner/farver 1-2 toner. Bruges når du vil farve i samme tonehøjde.
Vol 20 6 % Til når du skal dække grå hår eller farve/lysne 1-3 toner.
Vol 30 9 % Bruges til afblegning eller lysningsfarver. Den kan lysne dig 2 -3 toner længere ned. Må ikke anvendes i porøst hår.
Vol 40 12 % Bruges  til hård afblegning eller lysning - den lysner 3-4 toner. Kan bruges til striber. Må ikke anvendes i porøst hår. Vær varsom med at bruge det i hele håret og må ikke komme i kontakt med hovedbunden.

OBS! Et mørkt farvet hår kan IKKE lysnes ned med lysningsfarve. Der skal man først afblege håret og efterfølgende tone det med en af de lyse farver.

 

Sådan læser du Inebryas nummersystem

Det første nummer angiver farvens tonehøjde: 1/0 sort 3,0 mørk kastanje, 4,0 kastanje, 5,0 lys kastanje, 6,0 mørkeblond, 7,0 blond, 8,0 lys blond, 9,0 meget lys blond, 10,0 lys platin blond.
Det første nummer efter skråstregen står for den sekundære refleks: /0 naturlig, /1 aske, /2 violet, iris, perle, /3 gylden, /4 kobber, /5 mahogni, /6 rød, /7 tropisk.
F.eks. 7/73 - det første nummer står for blond, det anden tropisk og det tredje gylden.

 

Inebrya kontrastfarver

Oxyderende farvreme med både lysning- og farveeffekt til at skabe både de helt rigtige detaljer og smarte kontraster.
Passer både til farvet og naturligt hår. Resultaterne fås i kun én farvning, uden du først skal affarve.

Vejledning

Kan bruges fra tonehøjde fire og op på indfarvet hår (oxyderende farver).
På naturligt hår kan det bruges på tonehøjde 2 (brunt), 3 (mørk kastanje), 4 (kastanje) og 5 (lys kastanje).
Bland i en farveskål 50 ml. Inebrya Color Contrast med 100 ml. Oxyderende Creme 40 Vol. (fordeling 1 : 2) til en ensartet farveblanding.
Påfør farveblandingen på nogle sektioner 2-3 centimeter fra hovedbunden, pak sektionerne ind i sølvpapir.
Lad dem sidde i 35-45 minutter afhængig af benyttet farveteknik og hårtype.
Skyl derefter grundigt ud, og brug en Inebrya shampoo og conditioner med farvebeskyttelse.

Sikkerhedsforskrifter

Hårfarver kan give allergiske reaktioner. Vi anbefaler, at du tager en indledende test, hvis du har tendens til at slå ud af farver.
Farv aldrig dit hår, hvis du har sår i hovedbunden!
ikke bruges til at farve øjenbryn og øjenvipper.
Kommer der farve i øjnene: skyl omgående med rigeligt vand.
Brug handsker ved påføringen.
Holdes uden for børns rækkevidde.

Tilmeld vores nyhedsbrevModtag seneste nyt om alt fra tilbud og udsalg til konkurrencer, nye produkter og meget meget mere.